Kategorier
Grøn transport

Sikre skoleveje

Begynd ved den grundlæggende udfordring: Alle børn skal kunne gå eller cykle sikkert til skole.
Hvorfor kan de ikke det? Fordi biltrafikken er for voldsom, der køres for hurtigt og mange bilister er ikke opmærksomme nok. Så det er ikke noget at sige til, at der er forældre, der ikke tør sende deres poder ud i trafikken – i hvert fald ikke hvis de er under 10-12 år. Det ville jeg heller ikke,
Så forældrene kører deres børn i skoler, og er dermed med til at forværre problemet.
Nok har vi mange gode cykelstier – adskilt fra bilerne – her i kommunen, men langtfra hvad der er brug for. I Humlebæk er det fx. galt øst for jernbanen når børnene skal til Humlebæk skole. Her er der kun cykelstier langs Ny Strandvej. Vest for banen er der gode stier, alligevel køres mange børn til Langebjergskolen i bil hver morgen – helt overflødigt.
Børnene skal enten gå eller cykle, så et analysearbejde skal igangsættes for at lokalisere forhindringerne. Og så skal forældrene "opdrages" til at lære børnene at transportere sig sikkert i trafikken. Det tager tid, og kræver måske at man står op lidt før om morgenen.
Gulerod: børn, der går eller cykler i skole er mere kvikke i hovederne, har bedre indlæring, er mindre syge og pivede og ssjovere at være sammen med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *