Kategorier
Affald og genbrug

Grøn omstilling i en helhedsbetragtning

Påstande til drøftelse:

Nu skal vi alle sortere vores affald i 10 fraktioner, idet vores affald i meget højere grad skal genbruges, og ikke afbrændes. Det betyder, at Norfors må købe produkter til afbrænding for at kunne opretholde produktionen af fjernvarme. Der må indkøbes olie eller naturgas, hvilket giver forøget udledning af CO2.

Kommunernes Landsforening har blandt andet udpeget Norfors Forbrændingsanlæg som værende et af de 10 anlæg, som skal lukke. Det skyldes at Norfors ikke kan få en rentabel drift til at køre.

Det er molbo-agtigt at indsamle genbrugsaffald / genbrugsfraktioner i kommunerne Rudersdal, Allerød, Hørsholm for derefter at transportere det med lastvogne nordpå gennem Fredensborg Kommune til Kvistgård til omlastning. For igen efter omlastningen at transportere det selv samme affald syd- og vestpå mod de genbrugsvirksomheder, der skal modtage det.

Til erstatning for olie- og gasfyr: Varmepumpe kombineret med solcelletag, egen ladestander og el-bil er fremtiden for villaer og landejendomme.

Typehusfirmaer er p.t. ikke interesseret i ændringer af deres tage. De bør motiveres til at tænke solcelletage ind i deres tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *